Bogsalg
Danmarks Smukkeste Jernbane
Bogen er udsolgt både hos Veteranbanen og hos forlaget.
Du kan måske være heldig at finde den hos en boghandler eller på nettet.
Dampen over Midtjylland
Denne flot illustrerede bog fortæller jernbanens historie, herunder også de mange økonomiske og politiske forudsætninger og problemer, som både anlæggelsen såvel som driften indebar.
Dagbladet Politiken beskrev dengang rejsen Horsens-Silkeborg som en rejse gennem et landskab, så man troede sig hensat til til Schweiz eller Norge, men så føjede københavneravisen malurt til begejstringen, ved at skrive om Danmarks nyeste, dyreste og helt umotiverede jernbane!
Bogen er også et lille stykke teknologihistorie med bl.a. en pædagogisk gennemgang af lokomotiver, sporsystemer, stationsbygninger, Den genfundne Bro og svaret på, hvordan damp får et tungt tog til at køre. Der er også en skildring af jernbanesabotagen i april 1945, danmarks mindste station på 1 kvadratmeter (Skåningbro) samt det store arbejde, som mange frivilliges indsats i årenes løb har resulteret i – en vel vedligeholdt og populær veteranjernbane.
Bogen er på 52 sider i paperback.
Bogen er på lager, og kan købes for 100,- DKK hos toget personale.
Vi tilbyder også forsendelse, det koster 48,- DKK.
For forsendelse:
Send en e-mail til kasser@veteranbanen.dk med følgende oplysninger:
– Navn
– Adresse & Post nr. (hvor vi skal sende bogen/bøgerne til)
– Mail adresse
– Antal bøger
Din bog/bøger afsendes så snart din indbetaling er registreret.