Motorlokomotiver
Triangel Motorvogne
At fremføre tog med damp er dyrt; dels på grund af den meget ringe energiudnyttelse, dels megen vedligeholdelse, og fordi det kræver to mand på lokomotivet ud over personalet, der tager sig af passagererne. Derfor begyndte man allerede tidligt at anvende benzinmotorer, som også på samme tidspunkt i stor stil blev anvendt til rutebiler og lastvogne i konkurrence med togene. Især til de lette persontog på de små privatbaner satsede man på motorvogne, hvor én mand kunne klare såvel betjeningen af passagererne som at køre ”lokomotivet”. Og efterhånden blev motorerne ganske driftsikre, så de kun krævede ganske lidt vedligehold. HBS fik da også allerede fra starten i 1929 sådant motormateriel fra Triangel, og motorvognene blev ved med at køre som godstogslokomotiver helt til banens lukning i 1968. HV M10 kom således til Bryrupbanen i 1962 fra Horsens Vestbaner og fortsatte til Veteranbanen i 1968.
TFJ M2, HV M12, HV M10, HOJ M2
Leverandør: Triangel Odense
Byggeår: TFJ M2 – 1927; HV M10 og M12 – 1929; HOJ M2 – 1932
Vognlængde: 10,8 – 11,1 m
Toakslet, akselfølge 1A
Vægt: HV M10 og HV M12 – 16 t, TFJ M2 – 13 t, HOJ M2 – 18 t
Motor: Oprindelig benzinmotor på 100/145 HK – tretrins manuel gearkasse + reversgear (HOJ M2 fire gear).
Omkring 1951-1953 ombygget med 125 HK Leyland Diesel (M10 150 HK)
Hastighed max. 60 km/t (TFJ M2 – 70 km/t)
Siddepladser: 35 (TFJ 28)
TFJ M2
1927 TFJ M2 – byggenr. 1141
1969 VBV – i drift fra 1970
Køreklar og indgår i den daglige drift
HV M10
1929 HV M10 – byggenr. 1288
1953 HV LM 115
1962 HBS LM215
1968 VBV – i drift straks
Køreklar og indgår i den daglige drift
HV M12
1929 HV M12 – byggenr. 1290
1953 HV LM 117
1962 HOJ LM 416
1967 LJ M2
1978 VBV – renoveret frem til 1982
Køreklar og indgår i den daglige drift
HOJ M2
1932 HOJ M2 – byggenr. 1348
1953 HOJ LM 415
1967 LJ M7
1987 VBV
1987 VBV – renoveret frem til 2019
2019 ibrugtagningstilladelse
Køreklar og indgår i den daglige drift
Skinnebusmateriel
Efter 2.verdenskrig var der overalt stor mangel på togmateriel, men der kom på grund af materialemangel og valutarestriktioner til at gå nogle år før en udskiftning og supplering var mulig. En lang række af de små privatbaner valgte det meget lette og særdeles driftsøkonomiske skinnebusmateriel, som efter svensk forbillede blev bygget af Scandia og de fleste med motor fra Frichs. Privatbanerne fik moderne materiel, hvor der var førerplads i begge ender, så motorvognen ikke skulle vendes på drejeskive mellem hvert løb. Yderligere havde skinnebusserne halvautomatiske koblinger, så skinnebusbivogne kunne kobles til ved blot at køre koblingerne sammen og derefter manuelt forbinde bremseslange og elkabel. HBS anskaffede sit skinnebusmateriel i 1952 med to motorvogne, og to bivogne med post- og godsrum. Umiddelbart før banens nedlæggelse i 1968 rådede man over 4 skinnebus motorvogne.
HBS Sm 212, LB Sm 2 – Skinnebusmotorvogn type 2Mt
Leverandør: Scandia, Randers
Byggeår: 1952
Vognlængde: 14,28 m over koblinger
Boogietapafstand 8,65 m, Akselafstand i bogier 2 m
Akselfølge 1A-A1
Tjenestevægt: 14 t
Motor Sm212: Frichs 8 cyl. 160 HK Diesel – 8115CC, 4-trins manuel gearkasse og reversgear.
Motor Sm2: Leyland 6 cyl. 150 HK Diesel – D680, 4-trins manuel gearkasse og reversgear
Hastighed max. 75 km/t
Siddepladser: 48 i to kupeer – toilet
HBS Sm 212 – Skinnebusmotorvogn – 20759
1952 HV SM 60 – senere SM110
1962 HBS SM212
1968 VBV
Køreklar og indgår i den daglige drift
LB Sm2 – Skinnebusmotorvogn – 20754
1952 LB Sm2
1962 GDS Sm5
1971 GDS baneafdelingen
Hensat i Kagerup
1989 DJK (LFB)
1997 Videbæk-Skjern Veteranjernbane
2000 VBV
2000 – 2013 Under renovering
Køreklar og indgår i den daglige drift
LJ Sb 94 ”Rumpeged ” – type 1Br – Byggenr. 19887
En del privatbaner anskaffede små rejsegodsvogne – rumpegeder – så man i tynde afgange slap for at
trække en skinnebusbivogn med i toget. Der har ikke oprindeligt været en rumpeged ved HBS.
Leverandør Scandia – Randers 1948
Vognlængde: 7,1 m over koblinger
Akselafstand: 4,0 m
Tjenestevægt: 3,2 t
Lasteevne: 3 t
1948 LJ Sb 94
1961 LJ Sb 69
1965 ØSJS Sb 5
1974 DSB – ombygget til mandskabs- og
arbejdsvogn DSB Bum 1
1987 omlitreret til DSB Bum 591
199? Foræret til ØSJK af et medlem
2008 VBV
2013 – 2017 Under renovering, se mere under projekter.
Køreklar og indgår i daglig drift
Motorlokomotiver
HBS havde ikke i driftsperioden noget særligt behov for motorlokomotiver, da der ikke var de store og tunge godsmængder at transportere. Man anskaffede dog i 1933 et dieselelektrisk lokomotiv – en såkaldt ”standkiste” som anvendtes når Triangel motorvognene ikke havde kræfter nok, og det levede til 1968, hvor det blev ophugget.
Det motorlokomotiv (”marcipanbrød”), som i dag findes ved VBV fulgte med i handelen, da man anskaffede Ardelt-traktoren, og er egentlig ikke repræsentativt for materiel fra Bryrupbanen, eller et behov i Veteranbanens drift, men marcipanbrød anvendtes ved en del af de andre danske privatbaner.
SB M8 Dieselelekstrisk motorlokomotiv (”Marcipanbrød”) – Byggenr. 469
Leverandør: Frichs, Aarhus
Vognlængde: 13,23 m
Byggeår: 1952
Bogietapafstand 6,93 m – Akselafstand i bogier 1,6 m
Akselfølge: A1A-A1A
Vægt: 61 t
Motor: 800 hk Diesel – Frichs 8185ACU
(ilagt 1986)
Hastighed max. 90 km/t
1952 LJ M31
1991 SB M8
2002 VBV
2015 i drift
2024 ude af drift
Traktorer
Ardelt’en blev hos DSB erstatningen for F-maskinerne til rangering på de større stationer. Veteranbanen har anskaffet en sådan for at have trækkraft til arbejdstog ved strækningsarbejde og til rangering. Köf-traktoren beskrives som egnet til let rangering på mindre stationer, og passer således perfekt til Bryrup station, hvor den benyttes til flytning af materiel mellem vognhal og remisse og til oprangering.
DSB Traktor 146 – ”Ardelt” – Byggenr. 635
Leverandør: Frichs, Aarhus Gearkasse: Krupp/Ardeltwerke, Osnabrück
Byggeår: 1959
Længde: 7,99 m
Akselfølge B
Tjenestevægt: 28 t
Motor: 167 hk Frichs diesel 4185CA
Hastighed max. 60 km/t
1959 leveret til DSB
1969 Distrikt Vest
1970 Horsens
1975 Skjern
1980 Vejle
1986 HP T12
2002 VBV
Driftsklar – anvendes af og til
DSB Traktor nr 257 – ”Köf” – byggenr. 868
Leverandør: Frichs, Aarhus
Byggeår: 1966
Vognlængde: 6,4 m
Akselfølge B
Vægt: 17 t
Motor: 128 hk Leyland 6 cyl diesel – UE680 – Hydraulisk transmission, kædetræk til aksler
Hastighed max. 45 km/t
1966 DSB Nykøbing Mors
1970 Aarhus/Aalborg
1993 Struer
2001 RDK Herning
2005 RDK Padborg
2007 VBV
Driftsklar – anvendes til rangering
PM Motorlokomotiv nr 451 – Fabr.nr. 20979
Leverandør: Pedershåb, Brønderslev
Byggeår: 1952
Vognlængde: 4,4 m
Akselfølge: B
Vægt: 5 t
Motor: Ford Thames 6 cyl. 150 HK diesel – manuel gearkasse og revers – kædetræk til drivaksler
Hastighed max. 25 km/t
1952 OMB T2
1966 TKVJ T?
1969 HHJ T1
19XX VBV
Driftklar